Kefas Jerry Lee
BHP2, IPO1, FP, Skue S/G, AK, HD:A2
Kredsmester  IPO1 1995
12.06.93 - 04.06.07


Jerry Lee er den første hund jeg har trænet med for "alvor". Det var egentlig min ex der købte ham, men da jeg flyttede fra ham tog jeg Jerry Lee med og det har jeg aldrig fortrudt.

 Jerry Lee er det man kalder en "eksteriør"-hund, men det har man nu aldrig kunnet mærke på ham. Han elsker at arbejde, og hans prøver har da også alle været aflagt med udpræget i mod - og kampdrift. Han lavede et flot gr. C til hans avlskåring, og da jeg for nyligt talte med en opdrætter kunne han rent faktisk huske Jerry Lee´s kåring - selvom det var helt tilbage i ´95 !!
På billederne er han 12½ år.

Jerry Lee blev også stillet til agilitykredsmesterskab i Slagelse i ´98. Jeg lavede agility med ham fordi han var ret vild med det, og der var så en der lokkede os til at stille op til konkurrencen. Han havde den absolut hurtigeste gennemløbstid, men fik mange fradrag fordi han ikke rørte de felter han skulle.  

Udstillingsmæssigt var han for lille. Han måler 62 cm i stang, og i hans unge dage da han var toptrimmet vejede han 31 kg. Ikke nogen stor hanhund, men til gengæld var han lynhurtig. Udstillinger er heller ikke noget der har min store interesse, så det gjorde mig ikke noget at han ikke slog til. Da han blev kåret, spurgte opdrætteren om jeg ikke ville stille ham i brugsklasse, da det var den første hanhund fra deres kennel der var blevet avlskåret. Jeg tænkte at det jo kunne være meget sjovt at prøve igen. Til kåringen var han blevet rost for hans ”præcise midddelstørrelse”, og jeg stillede ham for den samme dommer til udstillingen. Der var størrelsen tilsyneladende blevet et stort problem, og den eksakt samme dommer som kun 1½ måned tidligere havde rost ham for hans middelstørrelse, dømte ham nu ned pga samme, og tildelte ham kun prædikatet SG !!! 

Han nåede at blive far til ét kuld fra min egen kennel. Desværre levede hvalpene på ingen måde op til deres far. De blev alle solgt til familier som var glade for dem, så gode familiehunde blev de da. 

Jerry Lee udviklede desværre spondylose og kunne ikke trænes så aktivt som tidligere. Da lysten for mig stadig var til stede, og det faldt sammen med min far fik en blodprop og skulle ud og have noget motion, besluttede jeg mig til at forære Jerry Lee til ham. Adolf var på det tidspunkt på trapperne, og jeg har aldrig været god til at træne mere end én hund ad gangen. Min far har som ung haft en schæferhund, så han vidste hvordan det var.  

Jeg regnede med at han kunne leve videre et par år, men til januar er det 7 år siden han flyttede til Virum, og bortset fra at han er lidt stiv i bagtøjet og ikke rigtigt hører særlig godt ( hvilket jeg nogen gange mistænker ham for at gøre med vilje :o) – så lever han i fin form sammen med min far, som tilsyneladende helt har glemt hans ungdoms hund .. for Jerry Lee er der ingen der kommer op på siden af :o)

D. 04.06.07 valgte min far at aflive Jerry Lee, kort før Jerry Lee´s 14-års fødselsdag. Jeg vil godt takke min far for at have taget sig godt af ham i alle de år, og givet ham en god alderdom.