Jeg er bosiddende lidt uden for  Vordingborg med min kæreste og mine to Malinois, Iroc & Flax.

Jeg har haft schæferhund siden 89. Brugsmæssigt er der dog kun 2 jeg har opnået noget med.

Den første af de 2, Kefas Jerry Lee, kom ind i mit liv ved at en tidligere kæreste købte ham som hvalp. Da vi gik hvert til sit, var jeg blevet glad for Jerry Lee, og valgte at tage ham med mig. Det har jeg aldrig fortrudt.

Jerry Lee var en udstillings-schæferhund. Det har dog tilsyneladende aldrig generet ham, for han ville vældigt gerne arbejde alligevel, og var rigtigt god til det. Han var min første rigtige træningshund, og også ham jeg eksperimenterede meget med. Var der noget jeg ikke rigtigt vidste hvordan man gjorde, prøvede jeg mig frem. Ikke altid med gode resultater, men så måtte jeg jo bare på den igen. Jerry Lee stod distancen hele vejen, og det var ikke til at se på ham, at jeg langtfra altid var sikker på om det var det rigtige jeg havde gang i. En psykisk meget robust og arbejdsglad hund, som jeg opnåede at score de magiske 100 points i lydighed med.

Vi nåede en bestået BHP2 prøve, så kunne ryggen ikke holde til mere træning. Jerry Lee blev pensioneret hos min far, hvor han fik et bedre otium end jeg havde kunnet tilbyde ham. Han blev aflivet en uge før han ville være fyldt 14 år.

Jeg havde trænet lidt sammen med Helle & Remmy, der på daværende tidspunkt havde Lomholt Ess. Ikke verdens kønneste, men en dejlig tæve med kanon udstråling. Jeg reserverede en hvalp fra hende, og fra hendes første kuld fik jeg Mai Tuk Adolf.

Adolf var min stjerne ! Han havde et uovertruffent væsen, stor omgængelighed, var venlig ud over alle grænser, og så kunne han arbejde. At hans resultater er svingende skyldes udelukkende min manglende erfaring - det var ikke hans evner der ikke rakte til. Han var lynhurtig i det lange stop ( se video på hans side ), og Torben Alrik, en af bruttotrup figuranterne, kaldte ham konsekvent IC3 toget. Til DM i 2003 kom figuranten fra det lange arbejde også med en bemærkning om at "han er da godt nok hurtig ..."

Men udover hans fremragende arbejdsegenskaber var han min hund i det daglige. Jeg kunne have ham med alle steder, og behøvede ikke at have ham i snor hvis der kom andre hunde. Dem ignorerede han, han havde nok i sig selv og mit selskab.

Vi opnåede deltagelse i BHP3 DM i 2003 hvor vi fik en 10. plads, hvilket var mere end jeg havde drømt om. Ydermere blev vi nr. 2 til Bosch Cup 2002, og nr 4 til LF Cup 2003.

Desværre ville ryggen ikke mere, og efteråret 2003 stoppede alt træning med ham. Jeg beholdte ham, og havde håbet på at han kunne blive gammel hos mig. Men i starten af 2005 begyndte han at blive dårligere, han udviklede allergi, og fik tydeligt mere og mere ondt i ryggen. Jeg var til dyrlægen 1 million gange, for jeg var villig til at gå langt for at beholde ham. Tilsidst blev det dog klart at hvis han skulle fortsætte, var det ikke mere for hans skyld ! Det ville jeg naturligvis ikke byde ham, så i enighed med min dyrlæge, blev han sendt i himmelen d. 19/10, kun 6½ år gammel.

En pragtfuld hund som altid vil have en stor plads i mit hjerte.

Jeg er blevet ked af at skulle pensionere mine hunde i 4-5 års alderen pga dårlig ryg, så jeg har ikke rigtigt mod på en ny schæferhund. Ikke at det ikke kan lade sig gøre at finde en der holder - jeg har bare mistet troen på det lige pt. Min interesse for IPO-træningen er dog stadig stor, så jeg har måtte se i nye retninger for at få en træningshund.

Den eneste hund der udover Schæferhunden er interessant rent arbejdsmæssigt er Malinois. Jeg synes de er imponerende i deres arbejde, lynhurtige som de er. Resultat-mæssigt er de jo endda rigtigt godt repræsenteret, så jeg gik i gang med at kigge efter hvalp.

Mit valg faldt på et kuld hos Kennel Vandalen. Her har jeg haft mulighed for at se både faderen, en halvsøster til faderen, en helsøster fra et senere kuld, samt moderen. Det er allesammen dejlige hunde, der arbejder godt og har et fornuftigt væsen. Jeg var ude og se hvalpene én gang om ugen fra de var 3 uger, og fik lov til at vælge den hvalp jeg ville have.

Vandalen´s Iroc, som han hedder, er pt 3 år, og jeg er utroligt glad for ham. Han er en utrolig glad og omgængelig hund, både overfor mennesker og andre hunde. Han er ekstremt miljøstærk, og endnu har jeg til gode at se ham bakke ud af en situation. Han går nogle virkelig gode spor, arbejder koncentreret og i et roligt tempo. Lydighed har jeg haft svært ved at finde ud af ham - han er ikke en schæferhund i "gul overfrakke" - og det bliver nok altid der vi sætter points til. I gr C imponerer han med sine greb, som er hårde, faste og dybe - HVER gang!! Iroc er FCI og SBH-DM deltager, samt FMBB VM deltager 2011.

Sommeren 08 kørte jeg til Tjekkiet for at hente sidste skud på stammen, Falco Mi-Ji, kaldet Flax.

Flax´ far fandt jeg på nettet og han imponerede mig meget, på hans gadedrengeagtige måde at arbejde på. Flax´ mor er efter en god nedarver af arbejdshunde, så efter lidt kommunikation frem og tilbage til Tjekkiet blev jeg enig med mig selv om at han skulle prøves. Kæresten & jeg kørte selv ned og hentede ham - der var 3 hanner i kuldet, og han var i mine øjne klart den bedste - opdrætteren var enig, mens kæresten stadig taler om en af de andre hanner, som han syntes bedst om.

Flax er gjort af et andet stof end Iroc – der er 15 ekstra gear i ham. Han er en lille arbejdshest og elsker virkelig når det er ham og mig på banen. Han har desværre haft en skade, så det har sat os lidt tilbage rent træningsmæssigt. Der er lidt at arbejde på i C med ham, men jeg har da en formodning om at han når et par prøver i løbet af 2011.

Til top